Andreas' dagbog
|
Billed af Andreas' øje gennem et sekskantet rør i Eureka Skydeck.
|
Tirsdag 1.april 2008
Vi kørte 196 km idag. På vejen spiste vi frokost på McDonald. Da vi kom til campingpladsen badede vi.
|
Mandag 31.marts 2008
Da vi stod op var det hundekoldt. Da vi havde spist morgenmad kørte vi til Nelson Bay, herfra sejlede vi ud for at
se på delfiner. Jeg så en delfinunge som var sammen med sin mor.
Bagefter kørte vi til Anna Bay som er en kæmpe stor
sandstrand og jeg rutsjede, trillede og løb ned af bakkerne, det var sjovt. Da vi kom tilbage til campingpladsen gik
vi en kedelig koala-tur, fordi vi ingen koalaer så.
|
Søndag 30.marts 2008
I morges sagde jeg farvel til Emil, inden vi kørte til en ny campingplads, hvor vi badede.
|
Lørdag 29.marts 2008
Lørdag morgen pakkede vi en rygsæk med badetøj og gik en 3 km tur langs stranden. Vi svømmede to gange og byggede
sandslotte, bølgerne var gode og store og der var mange der surfede. Vi gik videre til Koala-hospitalet og så
koalaerne blive fodrede. Nåe en koala bliver forbrændt eller kørt over kommer den på hospitalet.
Efter aftensmaden mødte vi nogle danskere med en pige og en dreng. Drengen hed Emil, ham legede Christina og jeg
med, det var sjovt.
|
Fredag 28.marts 2008
I dag var det en køredag. Vi legede i tørrevejr og svømmede i regnsvejr.
|
Torsdag 27.marts 2008
Vi kørte 259 km mod byen Grafton og jeg sad forrest noget af vejen. Pludselig så jeg en kæmpe stor ridder i
vejkanten, det var en reklame for Macadamia Castle. Der var en mini-Zoo hvor jeg bl.a. så hamstere, køer, grise
og kaniner. Det regnede da vi kom til campingpladsen, men da vi badede var det blevet tørrevejr igen.
|
Onsdag 26.marts 2008
Vi kørte Movie World, her så jeg tegneseriefigurerne fra Scooby-Doo, Police Academy stjal donuts fra bageren,
Sylvester prøvede at spise en pip-bamse, vi sejlede for at lede efter Bunny. Jeg blev fotograferet sammen med
Batgirl og Batman, det var sjovt. Jeg så en Shrek 4D film, det var sjovt. Jeg prøvede en rutsjebane, men det
synes jeg var væmmeligt.
|
Tirsdag 25.marts 2008
Vi stod op og kørte ind i regnskoven. Vi gik en lang tur på 7,4 km. Stien var meget mudret og jeg fik mudder helt
op til knæene. Vi så et flot vandfald og nogle blå, røde og lidt sorte papegøjer. Da vi kom tilbage svømmede vi.
Pludselig så vi et dyr som var brunt og havde en halv-sort hale og det forsvandt op i et træ.
|
Mandag 24.marts 2008
Vi tog bussen ind til byen og spiste morgenmad på McDonald. Jeg fik pandekager, de var neget bløde og gode. Vi var
i en legetøjsforretning med kultting fra alle mulige film f.eks. Star Wars. En figur på 30 cm kostede 3000,-kr.
Vi var på museum og så billeder af Andy Warhol, jeg synes at det var nogle mystiske billeder. Inden vi skulle
tilbage til campingpladsen spiste vi mad.
|
Søndag 23.marts 2008
Vi stod op og spillede Ludo før morgenmaden. Jeg hjalp far med at lave æg og bacon på BBQ'en. Bagefter spillede
jeg tennis med far, det var aller første gang i hele mir liv og det var sjovt og lidt svært.
Om eftermiddagen svømmede vi og var på legepladsen og om aftenen spillede vi X.
|
Lørdag 22.marts 2008
Vi tog bussen ind til Brisbane og kiggede på forretninger og jeg fik en adidas bluse og et par seje shorts. Vi var
i Queensland Cultural Center hvor der var mange udstoppede dyr. En kænguro kan hoppe 13,5 m og et menneske har hoppet
8,95 m. Vi gik hjem i mørke.
|
Fredag 21.marts 2008
Vi besøgte Underwater World akvariet og her så jeg en sælshow. Det stod en pige på en bro og fodrede sælen med en
blæksputte og lige pludselig faldt hun i vandet. Sælen stjal hendes bukser. Om aftenen gik vi en tur og hørte
frøernes kvækken.
|
Torsdag 20.marts 2008
Idag sejlede vi tilbage til Hervey Bay. Det var dejligt at komme tilbage til bilen igen. Den første campingplads var
fyldt op så vi kørte videre til den næste. Her spillede vi mini-golf og så Ice Age 2.
|
Onsdag 19.marts 2008
Vi kørte med en 4 hjulstrækker idag, vi kørte på en masse bumleveje, det var rigtigt sjovt. Vi så to søer, den ene
hedder Lake Wobby og er grøn, den anden hedder Lake McKenzie og er blå. Jeg badede i den blå sø og så en dingo på
stranden. Vi kørte også på stranden, her så vi en flyvemaskine.
|
Tirsdag 18.marts 2008
Vi sejlede til Fraser Island, verdens største sandø. Vi badede i en saltvandspool i øs-regnvejr, det havde jeg ikke
prøvet før, det var sjovt. Jeg holdt en masse små frøer, de var søde. Bagefter var vi på nattur og så to delfiner.
|
Torsdag 6. marts 2008
Far afleverede bilen mens vi andre svømmede i poolen. Bagefter gik vi ind til byen, det var meget varmt.
Vi så på forretninger, jeg fandt Motorstorm-spillet og vi spiste. Vi tog en taxa til lufthavnen og fløj til Cairns.
|
Onsdag 5. marts 2008
Vi stod op og badede før morgemaden. Vi kørte fra Ayers Rock til Alice Springs, det var 444 km. På vejes tissede jeg
i ørknen. Vi kørte til en telegrafstation. Før telefonen blev opfundet telegraferede man til hinanden med morse.
A=. , O=- - - , E=- .
|
Tirsdag 4. marts 2008
Vi stod op og kørte til Kata Tjuta - det betyder de 12 hoveder. Vi tog fluenet på fordi der var mange fluer.
Om eftermiddagen var vi på bustur for at se Ayers Rock. Det er en rød orange sten, den er kæmpe stor og flot.
Da vi kom hjem var det sent og vi skulle have aftensmad.
|
Lørdag 1. marts 2008
Det var vores sidste dag i Adelaide. Vi var inde i South Australien museum hvor vi så på dyr og aboriginals.
Bagefter gik vi ned ad gaden, lige pludselig mødte vi nogle gøglere som optrådte på gaden, der var en mand og
en dame og deres lille dreng på 4 år, tror jeg. Bagefter gik vi hjem og pakkede sammen og gik i swimming pool.
|
Fredag 29. februar 2008
Da vi stod op skulle vi ud på en tur. Vi ventede en halv times tid på bussen. Efter vi havde skiftet bus,
så kørte vi til Murray floden og sejlede med flodbåd - Christina og jeg fik lov at styre båden.
Efter flodturen kørte vi tilbage til Adelaide. På vejen stoppede vi op i Adelaide Hills
hvor der var en stor gyngehest som jeg kravlede op i for at se udsigten og den gyngede ikke.
Da vi kom hjem på hotellet var vi i motionrummet.
|
Torsdag 28. februar 2008
Da vi stod op tog vi taxien ud til Cleland Wildlife Park, hvor vi så Emuer, Kænguruer, Wombat'er,
tasmanske djævler og koalaer. Man kunne fodre og holde koalaer.
Da vi var kommet tilbage til byen spiste vi i arkaderne, her fik jeg en lækker sandwich med skinke.
Om aftenen var vi til kultur festival hvor vi så bygninger med lys på.
|
Onsdag 27. februar 2008
Vi stod tidligt op for at komme med færgen. Vi afleverede bilen i Adelaide og
kørte i taxi til vores lejlighed. Vi gik en tur i byen Adelaide. I turistinformationen
så jeg i tv at man kunne holde koalaer så der skal vi hen i morgen. Da vi kom hjem
legede jeg starwars med Christina.
|
Tirsdag 26. februar 2008
Jeg gik mig en tur før morgenmaden alene. Efter jeg havde spist morgenmaden klatrede
jeg i et træ hvor der sad en koala. Vi kørte fra campingpladsen til Seal Bay hvor
jeg så Australske søløver. De er 3 dage i vandet og 3 dage på land hvor de bare ligger
og snorker. Bagefter kørte vi til lille Sahara hvor jeg trillede og rutsjede ned af en
kæmpe stor sand bakke.
|
Mandag 25. februar 2008
Jeg fodrede kænguruer ude i en slags zoo (Parndana Wildlife Park) og man måtte gå ind til
kænguruerne. Jeg så og en Echidna den ligner et pindsvin den er et pattedyr der lægger æg,
der er kun tre pattedyt der gør det i hele verdenen. Jeg så 2 kakaduer den ene sagde hallo og den anden
sagde som en baby. Bagefter kørte vi ud til nogle sjove klipper (Remarkables Rocks)
der havde stået og været sjove i 200 millioner år. Da vi kom tilbage til campingpladsen gik
vi en kænguru og koala tur, jeg så 4 koalaer.
|
Søndag 24. februar 2008
- Jeg har set de første levne kænguruer, 2 voksne og en unge
- Vi stoppede op ved Mrs Mac som lavede farmors bøffer men vi købte ice
- Vi så kakaduer i Strathalbyn og de larmer
- Vi sejlede til Kangaroo Island
- Vi spiste natmad på stranden ved American River
|
Lørdag 23. februar 2008
Vi så en kænguru som var blevet kørt over. Vi stoppede ved den blå sø (Blue Lake) som er 70 meter
dyb. Christina og jeg klatrede på klipper og der var bedre udsigt. Mor og far snakkede med nogle andre
danskere imens. Om aftenen var vi på stranden i Robe og samlede muslingeskalder.
|
Fredag 22. februar 2008
- Vi kørte af Great Ocean Road
- I Apollo Bay købte jeg fluenet og kasket
- Vi kørte gennem regnskov
- Vi var oppe i fyrtårnet på Cape Otway det sydligeste punkt
- Vi kørte forbi de 12 Apostles
|
Torsdag 21. februar 2008
Idag vaskede vi tøj og jeg hjalp med at lægge tøj sammen. Bagefter gik vi en
tur og vi så 6 koalaer. Manden på campingpladsen sagde vi var heldige.
Vi spillede bordtennis og jeg vandt 21-19. Bagefter legede jeg med
Christina nede ved Wye River åen og det hedder campingpladsen også.
|
Onsdag 20. februar 2008
- Ud af hotellet
- Kørte langt til campingpladsen Wye River
- Hentede bilen
- Handlede ind
- Hoppede på hoppepude
|
Tirsdag den 19. februar 2008
I morges købte vi specielle badedragter, de beskytter mod solen. Så slappede vi af, spillede, så tv og læste.
Bagefter gik vi på Melbourne Museum og så på mange forskellige dyr og dinosauer. Jeg så en knogle fra en
aranussaurus. Vi købte is og gik hjem og pakkede.
|
Mandag den 18. februar 2008
|
Søndag den 17. februar 2008
Tillykke med fødselsdagen farmor.
|
Lørdag den 16. februar 2008
I morges var vi på markedet og købe kød og grøntsager. Bagefter gik vi tilbage til hotellet.
Så gik vi hen til et højt tårn som hed Eureka Skydeck og det er 300 meter højt og det er
88 etager højt. Elevatoren kan komme 88 etager på 42 sek. - min far tog tid. Alle fik proper
i ørene.
Siden sidst har jeg fået flere øjne, men bare rolig det er bare for sjov. Min far tog et
billed af mit øje gennem et sjovt rør oppe i tårnet.
|
Fredag den 15. februar 2008
I dag har vi gået lidt rundt i Melbourne indtil vores lejlighed på hotellet var klar.
Det er en kæmpe lejlighed og der er også en stor swimming pool.
|
Torsdag den 14. februar 2008
Vi har sejlet på Singapore River og set byen fra vandsiden. Efter turen mødte vi en mand der havde en slange som jeg fik lov at holde.
|
Onsdag den 13. februar 2008
Nat Zoo.
|
Tirsdag den 12. februar 2008
Vi var i fugleparken og se på masser af fugle og en abe og en
salamander og vi var der fra kl. 10 til kl. 16 og da vi var kommet
hjem gik vi ned og badede.
|
Mandag den 11. februar 2008
|
Søndag den 10. februar 2008
Nu er vi på vej til Australien. Nede i Tyskland skiftede vi
fly og fløg til Singapur på tysk. Man kunne se fjensyn og
spille spil i flyveren da vi lande var der 40 grader varmt.
|